WHISTLEBLOWERORDNING HOS JK+

I JK+ ønsker vi at drive en virksomhed, der ikke kun følger lovgivningen, men også er kendetegnet ved stærke værdier og høje etiske standarder. Hvem vi er, og hvordan vi opfører os, er afgørende for tilliden til os. Tillid fra vores kunder, leverandører, samarbejdspartnere, medarbejdere og fra det samfund, vi er en del af.

Det er vigtigt for os, at vores virksomhedskultur er åben, tryg og tillidsfuld. Derfor skal eventuelle uregelmæssigheder eller uetisk adfærd frem i lyset – og håndteres på en ordentlig måde.

Vi ønsker en åben dialog og står altid til rådighed ved henvendelser både internt og eksternt. Desuden stiller vi en whistleblowerordning til rådighed for både kunder, leverandører og medarbejdere, hvor man – trygt og anonymt – kan indberette uregelmæssigheder eller ulovligheder i forbindelse med aktiviteter, der er relateret til virksomheden.

Indberetningen går til Whistleblower Partners, der er en uafhængig indberetningskanal med ekspertise til håndtering af alle typer indberetninger.

Du får adgang til whistleblower-systemet ved at klikke på den blå boks (Nyt vindue åbner).